Nyhedsbrev Tilmelding Log på
  • Forside
  • Holdoversigt
    Børn & Unge
    Familie Basket 2-6 årige U7 Mix Årgang 2019-2020 U9 Mix Årgang 2017-2018 U10/U11 Drenge U11 Piger U13 Piger U13 Drenge U15 Drenge U17 - U19 Herrer
    Voksne
    Old Boys Senior Herre - Young Guns Motionsbasket Basket for kvinder Fitness BasketMoms
  • Kalender
  • Webshop
  • Om klubben
    • Bestyrelsen
    • Historie
    • Frivillige i Glostrup Basketball
    • Forældre bud og retninglinjer
    • Kontingent
    • Basketlinks

Glædelig jul og godt nytår

15. dec. 2025, kl. 11.01

Kære alle


Tak for en super hyggelig jule afslutning i sidste uge - Vi var 140 mennesker samlet :)


Den sidste træning inden jul er i denne uge, og derfor vil vi gerne benytte lejligheden til at ønske jer alle en rigtig glædelig jul og et godt nytår 🎄


Året har blandt andet budt på skolebasket- og SFO-basket forløb, streetfestival, Sankt Hans, sommerfest, sommeraktiviteter, sommer camp og deltagelse i kommunens kulturfest. Derudover har alle vores hold været ude og spille både kampe og stævner – og som et højdepunkt var vi også på en fantastisk 3-dages klubtur til Aarhus 🚌🏀


Det har også været et år, hvor klubben har været meget aktiv og synlig – både i hallerne og rundt omkring i byen. Det er noget, vi er stolte af, og som viser den store opbakning og det stærke fællesskab, der er omkring klubben. Klubben er i vækst, særligt på børnesiden, hvor vores hold bliver større og større.


Som en særlig anerkendelse af det arbejde, der bliver lagt i klubben, vandt vi i år DGI Midt- og Vestsjællands pris “Initiativet for familier” – noget vi er meget stolte af.


Vi er også glade for, at vi i år er lykkedes med at få nogle sponsorater til klubben. Det er noget, der har en meget stor betydning for os, og som vi gerne vil arbejde videre med og udvikle endnu mere fremover.

En stor tak skal lyde til Murermester Andreas Mogensen, SPAR Glostrup, Flammen Glostrup, Føtex Glostrup, Glostrup Kommune samt Thomas (far til Emil fra U11), som støttede vores bustur til Aarhus.


Vi er allerede i gang med at planlægge 2026, hvor vi arbejder på et årshjul med en række fælles aktiviteter, som blandt andet vil indeholde:

Februar:

  • Jr. NBA for 5. klasser i Glostrup Kommune
  • Fastelavn for Familie Basket og U7–U9–U11–U13

April:

  • Klubtur til Aarhus (stævne)
  • Klub Basket-turnering for Glostrup Kommunes klubber (4.–6. klasse)

Maj: Kommunens kulturfest

Juni: Klubbens sommerfest

Juli: Sommer camp og sommerferieaktiviteter

August: Opstartshygge for holdene efter sommerferien og streetfestival(3X3 stævne)

December: Juleafslutning


Der vil derudover være en masse kampe og private stævner, som vi selvfølgelig også deltager i. Disse vil blive lagt løbende på Holdsport.

Det endelige årshjul forventes klar i januar.


Alt det, vi har opnået i 2025, kunne ikke lade sig gøre uden vores fantastiske spillere, forældre, trænere og frivillige.

Tusind tak for jeres engagement, opbakning og fællesskab.

Vi glæder os allerede til et nyt år fyldt med basket, fællesskab og gode oplevelser sammen 💙


De bedste jule- og nytårshilsner

Bestyrelsen

De seneste nyheder Alle
15. dec. 2025, kl. 11.01
Glædelig jul og godt nytår
Kære alle Tak for en super hyggelig jule afslutning i sidste uge - Vi var 140 mennesker samlet :) Den sidste træning inden jul er i denne uge, og derfor vil vi gerne benytte lejligheden til at ønske jer alle en rigtig glæde...
19. nov. 2025, kl. 12.39
Husk julegave-deadline på klubtøj inden 1. december!
Se vores webshop her: Find Alt til GlostrupBasketball i Vores Teamshop
16. okt. 2025, kl. 10.12
Efterårshilsen
🍂 Efterårshilsen fra Glostrup Basketball Kære medlemmer, Vi håber, I nyder efterårsferien! Flere af vores hold holder en velfortjent pause denne uge, men der er også nogle, der fortsætter træningen som planlagt 💪 Som I ved, ha...
Stadionvej 80 | 2600 Glostrup
Andre sider fra Holdsport
  • Opret hjemmeside på Holdsport