U10 drengene var i weekenden til Fomsgaard Mini cup. Vi stillede med 8 drenge, Linus, Brinch, Christian, Magnus, Alexander, Marcus, Tobias og Jonas.

Modstanderne var Værløse 06, Lobas og Virum. Værløse 06 var rigtig stærke og større end os, det blev en ordentlig mundfuld. vi kæmpede det bedste vi havde lært og i forsvaret stod vi fornuftigt. Desværre fik Linus en forstrækning der holdt ham ude af resten af turneringen, derudover manglede vi også Alexander i lørdagens 1.kamp.

Virum var en modstander vi havde mulighed for at slå. Vi kommer fornuftigt fra start, spiller mere frit i angrebet og forsvaret er også solidt. Kampen er helt lige, men i sidste periode må vi se Virum løbe af med sejren.

Sidste puljekamp var mod Lobas, der kort forinden havde besejret Virum stort. Vi havde Alexander tilbage og gik optimistisk til opgaven. Drengene holdt fokus på forsvaret  og havde ok styr på de dygtige svenskere. Der var også flere flotte drives mod kurven, vi havde bare ikke held i afslutningerne. God indsats.

Vi sluttede dagen med B-slutspil mod Værløse 07, som vi havde møde flere gange sidste sæson, med tætte kampe til følge. Dette var også tilfældet idag. Værløse kommer bedst fra start, men drengene hænger i og kæmper for hver en løs bold, og er aggressive både offensivt og defensivt. En scoring kort før tid skaber en intens afslutning, men vi taber med 1 point. Drengene var skuffede over ikke at skulle spille mere, men var stolte over deres indsats.

Det blev til en turnering med op og nedture.

Positivt var at drengene socialt kom tættere på hinanden, at de holdt energien højt og var optimistiske uanset hvilke udfordringer de fik. Der blev svedt en masse og langt størstedelen af tiden var hårdt arbejde med et smil på læben.

Vi har meget at arbejde med, så vi glæde os til at komme tilbage på træningsbanen og arbejde videre med de seje drenge.

 

12047153_418368591699575_9012353782220377604_n