Så startede grandprix-sæsonen for U-14 drenge og hvilken start. To af vores spillere var endda så ivrige, at de kom 1 time for tidligt. Vi lægger rigtigt flot ud med godt sammenspil, masser af fast breaks og godt hjælpeforsvar. Det betød årets flotteste kamp og en sejr på 33-15 over Gladsaxe. Næste kamp mod Falcon skulle blive spændende, da de også havde vundet deres første kamp. Heldigvis holder vi hovedet koldt og stjæler bolden i de sidste sekunder, så vi kan holde føringen og dermed sejren på 17-15. I sidste kamp lægger vi ud med en komfortabel føring, men et par minutters manglende koncentration og løben tilbage i forsvaret lukker Sisu ind i opgøret, så vi kun fører med to. I 4.periode får vi dog styr på kampen og vinder igen. Denne gang 17-13. Super holdpræstation med mange gode detaljer og bedre forsvar end tidligere. Dermed vandt vi stævnet i dag, og det kan drengene være rigtig stolte af!

Anja Rud Pedersens billede.